Om uvjagt

Indhold:

  • Undervandsjagt generelt
  • Etik og overvejelser
  • Træning
  • Teknik og taktik
  • Risiko og sikkerhed
  • Udstyr
  • Steder at undervandsjage
  • Sundehedsproblemer ved undervandsjagt

 

Undervandsjagt generelt:

UV-jagt kan dyrkes af alle. Udstyret kan være en maske og Hawaii-sling eller det kan være med udstyr i de nyeste rumfartsmaterialer.

Det tager 10 min. at komme i udstyret og man kan dykke til man ikke gider mere. Der er ingen deko tabeller, larm, tungt udstyr, tidsbegrænsning eller irriterende makker der altid vil den anden vej. Kort sagt oplever jeg den totale frihed ved UV-jagt

At det giver store natur oplevelser er en anden ting. Det er jo ikke alle skovens dyr man ser med en støvsuger på ryggen. Men med fridykkerudstyr er dyr som torsk og multer, ja selv sæler ikke ualmindelige.

Etik og overvejelser:

I 1980´erne blev der lavet et forbud mod uvjagt i Øresund, årsagen var misundelse forårsaget af voldsomt store ålefangster.

Dengang fandtes der ål i de danske farvande, ålene rastede på de store muslingebanker ud for Nivå bugt og kunne optræde næsten skulder ved skulder*. To flaskedykkere begyndte at fiske ål og de udviklede det til et erhvervsfiskeri hvor de fangede store mængder ål som de solgte sort. Begge var studerende og fiskeriet var så indbringende at den ene kunne købe sig en firehjulstrækker… En dag så formanden for den lokale fiskeri forening dem komme i land med ca. 100kg ål som de havde fanget på én dag. Det svarer til ca 300 stk ål. Formanden for for den lokale fiskeriforening mente at det umuligt kunne dreje sig fangst. Han mente at det måtte være tyveri fra de lokale bundgarnsfiskeres garn. Derfor forsøgte Danmarks Fiskeriforening at få uvjagt forbudt i HELE Danmark. Dansk Sportsdykker Forbund (DSF) fik dog forhindret dette, men Danmarks Fiskeriforening fik i stedet på dygtig vis gennemført en vedtægtsændring for fiskeriet i Øresund. Det (i det mindste for undervandsjægere) velkendte Øresundsforbud.

Årsagerne til forbuddet er altså at der blev rovfisket ganske voldsomt med harpun, fiskerne blev misundelige og mente det var tyveri fra deres ruser der var forklaringen.

Det pågældende harpunfiskeri var ulovligt fordi fiskene blev solgt (omsætningsforbuddet) derudover var det meget usportsligt af undervandsjægerne at fange mere end de selv kunne spise.

Denne historie viser at forbud mod uvjagt kan fremprovokeres af få enkelte personers uheldige optræden.

På det seneste har vi i uv-jagt udvalget kunne observere billeder af meget store fangster på internettet. Billederne har skabt tvivl omkring undervandsjægere som fornuftige og ansvarlige brugere af havet. Det er selvfølgelig (også efter uvjagt-udvalgets mening) iorden at fange sig nogle fisk.  Men man bør blot huske på hvilket billede andre mennesker kan få at sporten. Det er meget vigtig ikke at provokere andre interessegrupper (lystfiskere, fritidsfiskere, erhvervsfiskere osv) kommer man først i dårligt lys – uanset årsagen og berettigelsen – så skader det hele sporten og alle udøvere af undervandsjagt.

Undervandsjagt kræver en stor indsats, mange timer i vandet og mange timers træning for at man kan lave gode fangster – men det er ikke alle der ved besked om dette. Ved lystfiskeri er det svært at fange ørreder og næsten umuligt at fange multer. Derfor bør man overveje hvilket billede af lystfiskere får når de ser en heldig/dygtig uvjægers flotte fangst. Hvis man en gang imellem fanger rigtig flot – så er det sikkert godt fortjent, men man kan måske tænke over hvordan man præsenterer sin fangst og hvilke informationer fangstfotos bliver ledsaget med. Vores problem som undervandsjægere er ikke at vi har en dårlig sag – vores problem er at vi oplever at blive dømt uden at blive spurgt. God opførsel, åbenhed og grundig information er det der skal sikre forståelsen og respekten for vores brug af havet.

 

Vi bør lære af historien og ved ansvarlig opførsel skabe et godt ry, der dermed forebygger evt. fremtidige forbud.

 

*Ålebestanden var i 1980´erne så stor at man kunne se Åleknuder der var store stimer af blankål der om dagen brugte hinanden som skjul og dermed skabte en stor knude af ål. Dette viser med tydelighed hvor meget ålebestanden er faldet siden (uafhængig af uvjagt).

Træning:

Generelt vil jeg sige at den bedste træning til UV-jagt at UV-jage. Men det er ikke altid at man kan tage ud og dykke flere gange om ugen, derfor er det en god ide at træne ved siden af dykningen.

Konditionstræning: I fridykning spiller ens fysiske styrke en stor rolle f.eks. hvis man skal svømme langt eller i stærk strøm. En god kondition giver også lavere hjerterytme og mindre iltforbrug under vandet. Man kan træne ens kondition ved løbetræning, svømning, UV-rugby, cykling etc. Find løbe og cykle programmer på specialsider.

Mental træning: Selvom en person er i god form er han langtfra en god fridykker. Grunden er at fridyknng og dermed UV-jagt stiller store krav til psyken. Man skal kunne kontrollere sin hjerterytme og være totalt afslappet når man dykker.

Vandtilvænding: spil UV-rugby i din klub, UV-rugby giver meget vandtilvænding og kondition.

Teknik og taktik:

Jeg vil henvise til Undervandsitetet.dk, der har en god side med bla. info omkring: Fridykning

Undervandsjagt i huler: Mange fisk gemmer sig i huler eller under sten. I danmark har vi ikke klippebund eller koralrev som mange andre steder i verden men derfor er der alligevel masser af huler og sprækker som fiskene gemmer sig i. For eksempel er kunstigt udlagte sten et sted, hvor der er masser af huler mellem stenene, kridt bund hvor strømmen tit laver huler eller bare fritliggende sten med sprækker under.

Når man leder efter fisk i huler skal man have en lille lygte til at lyse hulen op. Man bliver tit forbavset over, hvor små hulerne der indeholder fisk, kan være. Nogle gange kan man opleve at det er fysisk umuligt at få fisken ud og så er der ikke andet for end at man må grave ned i sandet for at få den ud!

Dykker i Kroatien kigger efter havål, lygten er i venstre hånd

Når man har fundet en hule der ser lovende ud skal man forsigtig føre lygten ind mens man samtidig er klar til at skyde med harpunen. Det kan hvis man har en lang harpun ofte være lidt problematisk både at holde lygten og harpun på plads. Men det bliver nemmere hvis man holder harpunen langs kinden og trykker af med tommelfingeren(se billede). Man skal helst skyde fisken i samme dyk som man er nede i hulen, ellers kan fisken finde på at stikke af. Det er bedst så vidt mulig at skyde fisken i nakken, da den så er meget nemmere at få ud, specielt hvis den er stor. Hvis der er flere fisk i hulen eller hvis man ikke kan nå at skyde den i første dyk, kan man lægge noget foran hulen, f.eks. sin harpun eller lygte, inden man dykker ud. Fisken i hulen tør så ikke komme ud fordi at den tror der ligger noget og venter på den. Hvilket jo ikke er helt forkert…

Undervandsjagt á la Espéra: espéra spansk og betyder at vente. Teknikken er god til fritsvømmende fisk, der er aktive, eks. torsk og multer. Det går i alt sin enkelhed på at man udnytter fiskens nysgerrighed. Man dykker stille ned til bunden, eventuelt gemmer sig, og venter. Når man ligger på bunden er det vigtigt at man ikke virker truende. Ingen pludselige bevægelser, direkte øjenkontakt og generelt virker stor. Hvis fiskene ikke reagerer, kan man prøve at lokke dem til. Dette kan gøres på en mængde måder. Banke på sit blybælte/maske med harpunen, spille guitar på harpun elastikkerne, hvirvle sand op foran sig, skrabe en sten mod en anden. Teknikken er god til torskefisk, ørreder og multer. Men man skal altid huske på ikke at presse sig selv for meget. Det er desværre sådan at de største fisk først kommer tættere på en når man ikke har mere luft. Men husk på at ingen fisk er stor nok til at der er nogen grund til at risikere et black out.

Dybt vand: I Danmark er der masser af fisk på dybder ned til 10 m. I Middelhavet er der så overfisket at man skal dybere end 20 m for at finde fisk over sardin størrelse. Det er dog ikke helt ufarligt. Når man dykker ned vil vandtrykket trykke neoprenen og lungerne sammen. Da vi ikke har nogen BCD vil dykkeren få negativ opdrift. Når man så skal op igen skal man altså overvinde denne negative opdrift for at bevæge sig opad. Det føles som om man har 5 kg ekstra bly på 20m. Der udover er der risikoen for shallow water black out. Se sikkerhed.

Derfor dyk med lidt bly, med makker og dyk langsomt dybere i takt med erfaring.

Når man ligger i overfladen skal man koncentrere sig om at trække vejret med maven og slappe af i kroppen, ved den sidste indånding kan man pakke mere luft ned med tungen. Man knækker sammen og svømmer til man synker, 6-10 m, derefter lader man sig gøre strømlinet og falder til bunden. Du kan styre faldet med finnerne så du daler i spiral, ved at vinkle dem. Hvis du ikke spotter nogle fisk på vejen ned så lad dig dale ned på bunden og lig stille, det pirrer nysgerrigheden. Det er en fordel at have hjul på harpunen eller bøjelinen bunden til harpunen så man ikke skal mase med en fisk på dybt vand.

Kill zone: Når man jager under vandet er det vigtigt at man ved hvor man skal skyde fisken for at den dør med det samme. Både rent humant men også fordi at visse fiske arter kan rive sig selv i stykker og flygte, hvis man er meget uheldig med skuddet. Det er naturligvis meget synd for fisken, og det er pisse frustrerende. Fisken river sig normalt af fordi at den kan bruge spydet som brækstang, hold derfor altid linen løs, svøm eventuelt efter fisken for at holde linen slap.

Kranie: Et at de bedste steder at skyde er hvis man rammer kraniet eller rygmarven, et skyd der rammer kraniet vil øjeblikkelig paralysere fisken så den bliver helt stiv. Der er nu bare tilbage at samle fisken op fra bunden

Rygraden: Hvis man rammer rygraden vil spydet overrive eller skade rygmarven der løber inde i rygraden. Det gør at fisken bliver lammet og ligger helt stille.

Ryg: Efter hvor højt oppe man rammer et godt skud. Da det er rent muskelvæv man skyder ind i. Det gør at spydet for godt hold. Men fisken dør ikke og vil svømme vildt rundt i cirkler og volter.

Halen: Hvis man skyder efter en svømmende fisk kan man tit risikere at ramme fisken længere nede en tiltænkt fordi man har fejlbedømt farten. mest aktuelt med multer, skuddet holder godt da halen er rent muskler. Hornfisk skydes faktisk nemmest i halen da den er så tynd at man nemt rammer bugen hvis man skyder længere fremme.

Bugen: Bugen er det dårligste sted at skyde fisken, fordi der næsten ikke er noget muskellag. Indvoldene inde under sidder alle løst og de vil bare blive hevet ud med spydet. Hurtigsvømmende og stærke fisk som multe og ørred kan i yderste konsekvens rive sig selv i stykker og flygte. Men fisken kan dog kun rive sig i stykker fordi den bruger spydet som brækstang, derfor gælder det om at få fat i en anskudt fisk så hurtig så muligt.

 

 Risiko og sikkerhed:

Mange forbinder umiddelbart fridykning og UV-jagt som noget farligt. Det kan være farligt ligesom så meget andet, men hvis man tænker sig om er det ikke farligt.

Shallow water black out: Den største dødsårsag hos fridykkere skyldes shallow water blackout. Hvis man hyperventilerer når man er i overfladen forvirrer man det center der registrerer hvor meget co2 der er i blodet. Det vil sige at man ikke føler nogen trang til at trække vejret selv om man er lige ved at drukne. Man kan ikke mærke når det kommer, og den eneste måde man kan undgå det er at lade være med at hyperventilere.

Black out: Når man dykker bliver brystkassen og luften i den trykket sammen, på 10 m vand vil luftmængden være halveret, på 20 m vil det være en 1/3 af overfladens etc. Når luften bliver trykket sammen stiger antallet af iltmolekyler per cm3 luft. Det gør at man kan holde vejret længere på dybt vand end på lavt. I lungerne bliver ilt og co2 udvekslet i en ligevægt, Når man så dykker ud fra dybt vand og har brugt alt ilten i luften falder ilt procenten i luften fordi luften udvider sig. Det for ligevægten til at gå baglæns. Der bliver optaget co2 og frigivet ilt. Denne tilstand bliver mere og mere udtalt jo mere trykket falder. På et tidspunkt vil ilt indholdet i blodet være så lavt at hjernen slår fra. Man black outer. Tit er det lige før overfladen eller i overfladen at man black outer fordi at det er her trykket er fladet mest. Black out kan heller ikke mærkes når det kommer, derfor er den eneste måde at undgå blackout på ved at altid dykke med en makker der kan holde øje med dig. Plus at kende dine grænser og aldrig presse dig selv.

Strøm: Mange steder kan der være meget strøm, det gælder i sær i bælterne og Øresund. Strømmen er tit så kraftig at det er umuligt at svømme imod den. Det er i sig selv ikke farligt, det farlige er hvis man har en båd ankret op. Løsningen er at ligge båden for drivanker hvis der er meget strøm. Man skal hele tiden holde øje med båden og så vidt muligt holde sig bag båden hvis drivankret skulle sætte sig fast.

Harpunen: Hvis harpunen bliver skudt af over land flyver spydet meget langt. (Hvis det er en trykluft harpun bliver harpunen også ødelagt) Man skal derfor altid huske at aflade harpunen inden man går op af vandet. Men også under vandet er harpunen meget farlig. Stol aldrig på sikringen på harpunen, men aflad den. Man skal holde øje med sin makker når man dyrker uvjagt men ikke inden for skudhold…

Både: Man kan høre både på lang afstand som en summen. Men lyden går for hurtigt til at man kan høre hvorfra den kommer. Mange speedbådejere ved desværre ikke hvad en dykker bøje betyde.

Man kan ikke læse sig til erfaring kun en dykkermakker, fornuft og masser af dykkertid giver dig det.

 

Udstyr:

Det kan være svært at vælge det rette udstyr. Alle butikker og mærker hævder at de har det mest perfekte og revoulotionerene udstyr verden har set. Dette er desværre ikke altid tilfældet. Når man vælger udstyr er der en række faktorer man skal tage hensyn til: Erfaring, kondition, anvendelses område og endelig hvor meget man agter at spendere på det.

ABC udstyr:

Maske: Masken er den vigtigste del af udstyret. Meget kan undværes men uden masken er det fuldstændig umuligt at se noget. Derfor kan en forkert maske eller en maske der ikke er tæt ødelægge et dyk fuldstændigt.                                                                                    Dykkermasker fås i mange forskellige størrelser, faconer og prislejer. Den klassiske maske til undervandsjagt er en såkaldt lavvolumen maske. Denne maske sidder tæt til ansigtet og giver godt udsyn.

Så er der apparatdykkermaskerne, som er store og brede hvilket giver et meget bredt udsyn. Disse indeholder meget luft hvilket gør at man bruger meget luft til trykudligning ved dybere dyk. Dette er ikke noget problem når man dykker med flasker men når man fridykker er det ikke så hensigtsmæssigt. Det er klart at jo dybere man dykker des mere udtalt bliver fordelen ved en lavvolumen maske, men hvis man bare ligger i overfladen og ikke dykker så dybt kan det være en fordel at have en maske med bedre udsyn.

Når man nu står i butikken og skal vælge maske hvilken skal man så vælge??? Først og fremmet skal man vælge den maske der sidder bedst på ansigtet, masken skal kunne sidde fast bare ved at den trykkes let mod et fugtigt ansigt, uden at man bruger nakkeremmen. Masken skal være lavet med sillikoneskørt alt andet dur ikke. Man kan måle vinklen på ens synsfelt i masken ved at strække begge arme ud vandret for ansigtet og derefter tage dem ud til siderne. Når man ikke kan se armene mere stopper synsfeltet. Man vil blive overrasket over hvor lille ens synsfelt faktisk er. Farven på masken er næsten lige meget, men klar silikone er ikke særlig god fordi der kan komme lys ind i siderne der giver genskin i glasset. Alt i alt er det værd at ofre nogen penge (200-350) på en ordentlig maske, det betaler sig i længden.

Finner: Som nybegynder kan man bruge de finner man nu engang har. Men det er helt klart værd at investere i nogle fridykker finner, det er meget lange helfodsfinner. I starten er det underlig at svømme med fridykker finner, da de er meget lange og (føles det) bløde. Men man skal ikke lade sig narre, når man først har fået den rette svømmestil er de meget behagelige at svømme med og man bruger et minimum af energi. I og med de er så lange kan de være temmelig “seje” at svømme med i længden og man bliver let træt i starten.

Det kan også være at man får ondt i senerne på vristen, på grund af belastningen. Men det går over når man har vænnet sig til dem.

Når man skal købe fridykkerfinner første gang er det vigtigt at man vælger de blødeste. Selv om man muligvis selv tror at man godt kan starte med et par hårde. Men man bliver straffet, en nybegynder vil få krampe og ondt i benene af et par hårde finner. Generelt er de grønne finner de blødeste, der efter kommer de sorte. Der findes dog finner i alle regnbuens farver, så spørg dig frem. En fridykker finne koste ca. 600 – 700,- kr. De almindelige finner er lavet af plastik, men der findes dog også finner der er lavet af kulfiber. Disse finner er meget dyre (og sprøde) De giver også mere fremdrift i forhold til de energi man bruger til at svømme med. Der er også kommet glasfiber finner frem der har kulfiberens fremdrift og plastikkens styrke. Jeg er ved at teste disse finner.

Snorklen: Hvilken snorkel man skal vælge må være op til en selv, men jeg ville anbefale en så simpel snorkel så muligt uden alt mulig lir. Bløde snorkler (af silikone) har tendens til at bøje ned og lukke for luften når man svømmer stærkt. Derfor kan disse ikke anbefales. Snorkler med en særordning for oven der skal lukke af for vandet eller undgå det sprøjter ned, gør det sværere at trække vejret og tømme snorklen for vand. Så er det bedre hvis man lærer ordentligt at tømme sin snorkel så er det ikke noget problem. En god snorkel koster 30-50.

Hawaiislynge: Mange begyndere starter med Hawaii slynger, jeg startede selv med håndspyd og da man er tvunget til at komme tæt på fisken for at fange den lærer man værdifuld information om fiskens reaktioner og vaner.

Nødvendigt ekstra udstyr

Våddragten: Selv i den danske sommer er det koldt at dykke længere tid uden våddragt. Der findes dragter lavet specielt til UV-jagt. Disse er meget bløde og varme, men de skal tages på med sæbevand, på grund af at der er rå neopren på indersiden. Disse dragter kaldes open cell, glatskinds eller bare jagt dragter. Der er ingen lynlås i disse dragter, der er lavet i to dele af et par long john bukser og en anorak. Man kan holde varmen 2-3 gange så lang tid som i en alm. flaske dykker dragt.

En dragt på 7mm kan bruges hele året rundt, en 5mm er kun til sommerbrug. Men en 5mm er også mere behagelig at svømme i.

Udover den normale glatskindsdragt findes der en såkaldt ticle dragt (tyggegummi dragt på spansk) en ticledragt har ikke noget stoflag på ydersiden, det gør den meget blød og varm. Desværre bliver den også meget sårbar. Derfor er ticledragter ikke nybegynder dragter. Man kan få dragter med speciel belægning på indersiden, titanium, goldcoating biotermic etc. Jeg har ikke fundet disse belægninger bedre end alm. opencell.

En af mine gode venner fra Finland viser hvad der sker når man falder i en ticledragt…

Elastik harpun Der findes mange forskellige harpuner til forskellige slags fiskeri. Man kan dele dem op i elastikharpuner og trykluft harpuner. Elastik harpunerne bliver drevet af en eller to elastikker man sætter ned i et hak i spyddet.

Disse harpuner er de almindeligste og de  billigste. De fås i forskellige størrelser der er angivet ved rørlægnden af harpunen fks. 50, 60, 75, 90 eller 110 cm harpuner.  De En god standart harpun er 90 cm. Men hvis man er junior eller dykker steder hvor sigten ikke er så god kan man vælge at bruge en 75 cm. De harpuner der er under 75 cm kan ikke skyde særlig langt. De helt lange harpuner over 100 cm, bruger man næsten kun i meget god sigtbarhed efter multer og lignende. Disse harpuner er til gengæld meget kraftige og præcise men også i kraft af deres længde upraktiske. Det er normalt at man bruger 1,6 mm fiskesnøre som harpun line, nylonsnøren har den fordel at den er glat og ikke laver knuder men den skal crimpes fast.

Trykluftharpuner bliver drevet af en luftfjeder som man presser sammen med spyddet. Man kan selv regulere hvor kraftig den skal være efter hvor meget luft man pumper ind i den. Trykluftharpuner er kraftigere end elastikharpuner, og lidt anderledes at skyde med. Generelt får man meget mere harpun for pengene med en elastik harpun

Bøjen: Når man dykker skal man være afmærket med signalflag A. Dette flag skal være monteret på en bøje som dykkeren slæber efter sig.  Det mest almindelige er at bruge en torpedo bøje. En cigarformet bøje der giver et minimum af vandmodstand. Bøjen skal være orange eller rød, fordi gule eller hvide bøjer ses meget dårligt. Som bøjeline kan man f.eks. bruge en tørresnor af den type der er plastikovertrukket eller man kan bruge plastik slange. Begge har de den fordel at de flyder og dermed ikke sætter sig fast mellem sten og lignende. Før eller senere vil bøjen punktere, man kan så smide den ud eller fylde den med håndværker skum. Når bøjen er skumfyldt fylder den dog noget mere i bilen. Plastikslange kan købes hos en akvariehandler eller i specialforretninger. Bøjelinen skal altid bindes i blybæltet så man kommer fri af den ved at smide bæltet. der er mange der er begyndt at save snuden af et surfbræt og bruge de forreste 1,5m det er virkelig godt at svømme på og giver ikke mere vandmodstand

Kniv: Kniven bruger man til at aflive fisk men vigtigst af alt er kniven er sammen med vesten og bøjen en del af dit sikkerhedsudstyr. Der er mange garn rundt omkring i de danske farvande, garnene er lavet af fiskeline og er næsten umulige at se. Derfor hav altid kniv med

Blybæltet: Når man snorkel dykker er det en fordel, hvis man ikke er afvejet fuldstændig i overfladen, for det første er det ikke her man skal dykker og derudover er det meget rart at flyde op til overfladen hvis der skulle ske noget. Alt efter hvilken dybde man skal dykke på er det en fordel hvis man flyder på omkring 4-5m. Skal man dykke på lavt vand kan man altid tage mere bly på. Men man skal også være opmærksom på at det er meget irriterende at flyde op hele tiden hvis man skal ligge og vente på fisken. Brug omkring 6-7 kg til 7mm. Værd altid parat til at smide dit blybælte hvis der skulle ske noget. Blybælter er så billige at de ikke er værd at risikere liver for.

Rygbly er en speciel slags blybælter der er formet med et stort blylod på ryggen og to mindre ved siderne. Blyet sidder fast ligesom en rygsæk. Rygbly har den fordel at det fordeler vægten bedre, hvis du for ondt i ryggen af dit blybælte er rygbly måske løsningen.

Stringer:  Stringere bruges til at opbevare fiskene under svømningen, da det jo er lidt upraktisk at svømme rundt med 5 døde skrubber i hænderne. Man kan købe billige stringere i en dykkerforretning eller man kan lave dem selv af kobber rør som man skærer til og borer hul i midten.

Sokker: I finnerne har man neopren sokker for at holde varmen, Neopren sokker bliver nemt ødelagt af at gå på stranden sten. Derfor er det en god ide at have et par gamle sko på eller et par sandaler når man går på land med sokkerne.

Handsker: Til at begynde med er det tilrådelig at købe et par 5-finger vanter, men når det bliver vinter er det dog rart med et par 3-fingrede der er noget varmere. Desværre er de 3- fingrede temmelig klodsede.

Vest: I Danmark bruger man oppustelige flydeveste når man fridykker. Filosofien er at de skal kunne bringe en dykker til overfladen og vende ham om hvis der skulle ske noget. De flest fridykker dødsulykker der sker skyldtes desværre swallow water blackout, og det mærker man ikke komme. Men vesten er stadig en god ting da man kan puste den op og hvile i overfladen, hvis man bliver træt/skadet. Husk at fjerne kalkpatronen fra vesten efter du har købt den, ellers udløses den når den kommer under vand.

Lygten:  Til jagt i huler er en god lygte alfa og omega. Lygten skal ikke være for stor og den skal være til at betjene med en hånd. Den mest almindelige er en stavlygte model.

Unødvendigt lir.

Ansigtsmaske: Når vandet er under 5-10 grader kan det være meget koldt for kinderne og læberne som ikke er dækket af masken eller hætten. Ved halvkoldt vand kan det gå an men hvis det bliver meget koldt vil kinderne svulme op og blive følelsesløse. Læberne bliver og kolde og det kan gøre ondt i tænderne. Man kan til dels afhjælpe det ved at skære sig et mundbind af gammelt neopren. Man kan også købe specielle hætter hvor man selv skærer hul til maske og snorkel. Disse forhindrer også at man bliver brændt af brandmænd

Ankelbly: For at få en bedre fordeling af vægt er der mange der bruger ankel eller finnebly. Ankelbly er bly ankellænker, mens finnebly er specielle bly der kan skrues fast på den skrue som holder finne bladet. Til det meste fiskeri er de overflødige, men jeg kan lide dem når man skal vente på bunden på fiskene, fordi de forhindrer benene i at flyde opad og til multefiskeri.

 

Steder at undervandsjage:

Den eneste måde at finde nye steder på er at prøve sig frem. Kig på et søkort efter spændene grunde, rev og odder, og tag så ud og kig på dem.

Vi ikke alle steder i udvalget, men vil du dele dine steder så mail dem til mig på johan_vellerup@hotmail.com

Nordjylland

På Djursland er der mange gode pynter og rev steder, prøv dig frem på steder med rev og sten blandet bund.

Høfterne langs med vestkyten er gode, specielt høfte 72 ved nordsiden af tyboræn kanal. Der er ofte dårlig sigt og der kræves et par dages østenvind. Mange multer og man kan møde sej, havbars og torsk

Ved Hirsholmene er der et stort stenrev med masser af huler med torsk og multer. Der er også meget savtang, derfor er den bedste jagtmetode at ligge sig ned på bunden og vente. Husk at du ikke må nærme dig øerne og at det er forbudt at ankre op og sejle med hastigheder over 5 knob inden for fredningsarealet.

Prøv også de mange store læ moler ved de store havne, der går der med garanti masser af torsk og multer

I fortsættelse af samsø ligger der en undersøisk ryg med mange gode pukler hvor der er rigtig godt med fisk: Bolsaks, falske bolsaks, elefantgrunden og flere

Sydjylland

Hejsager strand ved haderslev er godt til flade, ørred, og ål. Man skal helt ud på spidsen, et rigtigt godt sted

Halk strand er også godt

Ved lillebæltkysten er der mange gode steder, prøv på de forskellige rev og pynter der raver ud i Lillebælt, men pas på strømmen

På als er der flere steder såsom Pøls rev og andre steder på østkysten.

ved de store læmoler på vestkystens havne

 

Fyn

Langeland

Hele østkysten fra Tranekær fyr og ned til Helnæs.

Storebæltsbroen, især er østbroens piller gode. Husk lygte til alle hulerne. Husk også at søge tillladelse til at dykke ved broen.

Sprogø: Norsiden af sprog ø er suveræn til multer og torsk, nordsiden af sprog ø er beskyttet af en sten vold og der er langs denne at fiskene går. Der er så mange huler at det er umuligt at finde fisken i hulerne, i stedet lusker man stille langs med stenene og udnytter fiskens nysgerrighed. De skal altid lige ud og se hvad du er for én

Romsø er også et godt sted selvom torskebestanden er gået noget tilbage.

Kerteminde

Hindsholm på Nordfyn

Sjælland

Kullen: UV-jagt er desværre forbudt i Sverige (og de er ret emsige med at det bliver overholdt), Men Kullen skal alligevel nævnes for der er simpelt hen så flot at fridykke. Men pas på dybden, pres ikke dig selv og dyk ikke dybere end du kan magte.

Isefjord: Her er generelt kun få og små torsk, til gengæld er der mange og store ørreder, multer og ål. Desværre dårlig sigt.

Munkholmbroen: Her kan der være godt til ål, evt. multer, men de er sjældne her.

Storebælt hele Storebælt er der godt til fladfisk. Torsk er bedst omkring Korsør – og generelt er der få torsk nord for Storebæltsbroen. Der er ofte blevet afholdt konkurrencer syd for korsør ved Klarskov og ved Lindeskov Flak.

Sjællands odde: kan være et godt sted til fladfisk, ørred og multer.

Sejerø bugten: Her er der rigtig mange fladfisk, især isinger

Røsnæs: Røsnæs er et rigtig godt sted til fladfisk. Det er dog nødvendigt med en båd på grund af strøm. I efteråret kan der være multer ude på revet.

Asnæs: Asnæs er også et rigtig godt sted med mange fladfisk, man parkerer på den offentlige parkeringsplads og går ud til revet. Man skal gå ca 1,5 km. Ud for revet ligger der et stort stykke glasfiber.

Reersø: Reersø er et godt sted til pighvarrer, der er også mange skrubber men ikke specielt mange torsk. De torsk der er som regel under sten.

Elefantgrunden: Elefantgrunden er en undersøisk pukkel, det ligger desværre bare temmelig langt ude i Storebælt

Der er mange andre rigtig gode offshore steder som Boltsaks, falske boltsaks

Øresund: I københavnsområdet kan nævnes Nordhavnen og Lynetten. Ellers findes lokalt på Amager gode steder, ligesom i Køge bugt og op langs Strandvejen. Spørg eventuelt i din lokale klub. Øresund er også et godt sted at fridykke. Men pas på! Der er ofte meget strøm i Øresund, mere end du kan svømme imod.

Nordkysten: Hele nordkysten er god til multer, skrubber og pighvarrer. De rigtig gode steder til pighvarrer holder folk desværre ret tæt til kroppen.

Stevns: Her kan der nogle gange være utrolig god sigt, og alene det er jo et dyk værd, men generelt få fisk. Torsk i foråret. Rimter, ålekvabber (ikke så gode spisefisk), aborrer, ål og ørreder kan man støde på ind i mellem.

Bornholm er et rigtigt spændende sted at dykke. Undervandslandskabet er helt unikt for Danmark. Store dybder kan nås tæt på land og der er mange skrubber og en del torsk. Desværre vokser disse saltvandsarter ikke så hurtigt i brakvand og derfor støder man tit på mindre eksemplarer her.

 

Madeira Jeg var på Madeira i foråret 2005, ok fiskeri men det er bedst i juli aug. Mail mig for kort og rejseinfo

 

 

Sundhedsproblemer ved undervandsjagt:

Generelt er fridykning en meget sund sport men man kan desværre løbe ind i visse sportsskader:

Øreproblemer: Øregangen har et meget følsomt miljø hvor der skal være en bestemt luftfugtighed, ph og mere. Når man dykker kommer der vand ind i øret som skubber til disse balancer. Denne ubalance i øret gør at øregangen bliver modtagelig for infektioner fra de bakterier der naturligt lever i øret. Denne infektion i det ydre øre  (grønne) hedder swimmers ear og er langt den mest almindelige form for øreproblemer ved dykning. Swimmers ear er meget smertefuldt og næsten alle dykkere har oplevet det. De færreste ved hvad man skal gøre ved det selv om det er uhyre simpelt. Man skal have en recept hos sin læge på noget medicin man skyller øret med efter hvert dyk. Det jeg har, hedder Kenalog, men din læge kan sikkert finde noget. Midlet Tørrer øret så det kommer i balance igen

Under perioder med meget dykning kan man opleve at der kommer udslæt på steder med tynd hud. Dette er en overfølsom hedsreaktion over for den urin der uværdig kommer i dragten under længere dyk. Løsning er enkel og meget morsom, se billede :o)

Det hedder en pissette eller duck bill og er et neopren rør lavet til at man kan urinere direkte ud i vandet. Man kan ikke købe pissettes, men man må lave dem selv.

Ernæring:

De fleste har sikkert prøvet at dykke når de havde fået for meget eller forkert at spise. F.eks. en stor bøf med masser af bearnaise sauce, smager da udmærket men hvis man skal dykke er det ikke særlig heldigt. Man vil føle sig oppustet, stoppet og have kvalme. Hvis man samtidig laver noget meget fysisk hårdt som at svømme i bølger, vil man få brækfornemmelser.

Til morgenmad er det godt at spise eks: hvidt brød, mager ost, syltetøj, frugt, grød etc. Ting man skal undgå er engelsk morgenmad, havrefras, kellogsfrosties, fed ost, chokopops etc. Man kan drikke vand, juice og letmælk til.

Op til dykket kan man spise hvidt brød, banan og lign Man bør dog ikke spise særlig meget den sidste halve time.

Under dykket er det vigtigt at drikke masser af væske (vand med en lille smule sukker og citron). Hvis man bliver dehydreret kan man ikke dykke og ligger bare og slapper af i overfladen. Webmasteren (blusen med striben) og en håndfuld jagt venner spiser grillet fisk.

Hvis man er ude i længere tid er det også nødvendig at have mad med ud på dykket. Bananer er gode da de ikke optager saltvand, energibarer er også fine. Men du skal undgå rugbrøds madder og mad der er for lang tid om at blive omsat, da det ellers bare vil fylde i maven.