Dykning ved Århus havn

Hermed skriver vi fra Dansk Sportsdykkerforbund, undervandsjagtudvalget, en henstilling til alle danske undervandsjægere, om at overholde alle gældende regler vedr. dykkerforbudet ved APM terminalen, ud for Århus Havn.

Ang. dykning ved APM terminalen, Århus.

Det gør vi på baggrund af de seneste dages hændelser, hvor dykkere, i torsdags, og senest fredag, d. 30/3/14, har generet skibstrafikken udenfor Århus havn.

Det er totalt forbudt

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at en båd med flere undervandsjægere, søndag har været til gene for et stort Mærsk containerskib som var på vej i havn.. Det er vigtigt at forstå, at alt dykning der ude fra i dag bliver taget meget alvorligt. Fremover, vil det ikke kun have konsekvenser for vedkommende, men også være til skade for sporten.

Konsekvenser

Man kan ikke dykke derude, uden at det bliver opdaget. Der er kameraer på stedet, og alt trafik derude bliver overvåget.
Hvis nogen vælger at dykke derude alligevel fremover, er det til skade for sporten og dens omdømme, og vi tager i forbundet skarpt afstand fra disse personers handlinger.

Sig det til din dykkermakker

For at hjælpe sporten, er det vigtigt at du ringer til folk som du ved tidligere har brugt dette spot, og bringer budskabet videre, så disse episoder ikke gentager sig.

Det er svært at kommunikere dette budskab ud til alle, så derfor skal vi bruge jeres hjælp.
Hjælp med at sprede budskabet, og del denne besked på steder, som du ved, kunne være relevant.

Mvh Søren Forsberg
Formand i undervandsjagtudvalget.