Godt arbejde af uvjagt udvalget!

Efter 5 års fokuseret arbejde er det endelig lykkedes en lille dedikeret arbejdsgruppe i undervandsjagtudvalget (Morten Rosenvold Villadsen, Johan Nielsen med hjælp fra Nicolaj Lindeborg og Søren Arnvig) at få en lovændring gennemført således at det fra 15. februar 2010 er tilladt at undervandsjage i Øresund. Ved samme lejlighed er afstanden fra undervandsjægere til faststående redskaber (net og ruser) blevet sat ned fra 565m til 300m. Det er absolut også et skridt i den rigtige retning.

Undervandsjagt i Øresund!

Lovændringen kan ses på Fødevareministeriets hjemmeside (den side er dog efterføglende taget ned).

Sidenhen har vi fået bekræftet at ændringen gælder fra 15. februar 2010

Stort tillykke til alle Danmarks undervandsjægere med at et nyt spændende og centralt placeret fiskevand nu er blevet frigivet til fælles brug og fornøjelse. Det henstilles kraftigt til at denne brug sker under størst mulig hensyntagen til andre brugere, skibstrafik, havneregler, god fiskeetik og almindelig sund fornuft!

Jeg har uddybet nyheden med denne artikel om undervandsjagt i øresund

Vi ses i Øresund,

Morten Villadsen 🙂

Øresund er tilladt for undervandsjægere